250.000 kr. i donation til sygdomsramte børn i Danmark

250.000 kr. i donation til sygdomsramte børn i Danmark

Januar 2023

Our Journey

I julen 2022 satte vi os et ambitiøst mål. Vi ville samle 250.000 kr. ind til sygdomsramte og udsatte børn i Danmark.

Det lykkedes!

Donationen er nu overdraget til non-profit børnefonden CoolUnite, der arbejder for at forbedre livskvaliteten for udsatte og syge børn og deres familier. Det sker igennem oplevelser, fællesskab og udviklende initiativer.

 

Casper fra CoolUnite med Joachim fra BARONS

Fra venstre: Casper Hestbech (Velgørenhedschef i CoolUnite) & Joachim Latocha (Stifter, BARONS). 

På vegne af hele Team BARONS samt CoolUnite vil vi sige mange tak til alle, der har delt, doneret eller på anden vis støttet indsamlingen.

 

Donationen går til følgende projekter

CoolUnite støtteprojekter

CoolUnite arbejder hårdt på at gøre en forskel for de børn, der har allermest brug for det.

I deres arbejde fokuserer de på at støtte, udvikle og styrke disse sygdomsramte og udsatte børn samt give dem oplevelser, der kan give dem en pause fra en til tider barsk og udfordrende hverdag.

De har særligt et stort fokus på følgende støtteprojekter:

  • De to børne- og ungehospice i Danmark (Lukashuset og Strandbakkehuset)
  • Ønskelands Pausehus (sted for familier med kronisk og alvorligt syge børn)
  • Barnets Blå Hus (for børn af misbrugere)
  • Børnehuset SIV (institution for børn med nedsat immunforsvar).

Du kan se flere eksempler og læse mere om CoolUnites større støtteprojekter her.

​​"En donation som denne er med til, at vi kan gøre en betydelig forskel for de danske børn, der har allermest brug for det. Bl.a. på vores store støtteprojekter, de to børne- og ungehospice i Danmark (Lukashuset og Strandbakkehuset). Vores arbejde fokuserer på at støtte, udvikle og styrke disse sygdomsramte og udsatte børn samt give dem oplevelser, der kan give dem en pause fra en til tider barsk og udfordrende hverdag. På vegne af hele CoolUnite vil jeg sige tak til alle, der har delt, doneret eller på anden vis støttet indsamlingen"

- Casper Hestbech, Velgørenhedschef i CoolUnite

 

Om White Month 2022 – I samarbejde med CoolUnite

Denne jul samlede vi ind til udsatte børn i Danmark i samarbejde med  CoolUnite. Vi kaldte det White Month.

Vi donerede 200 kr. for hver solgte The Founder Mini skjorte og donerede desuden 20 kr. for hver ordre i perioden til CoolUnite.

Vi har stadig et par The Founder Mini på lager, hvis du gerne vil glæde junior derhjemme med en mini skjorte.