Vaskeanvisninger og Care Guide
Sådan passer du godt på din investering
FAQ
Pletter under armene er som regel forårsaget af reaktionen mellem sved og ens deodorant. De fleste deodoranter indeholder aluminium, som med tiden kan give gule pletter på stoffet.
Vi anbefaler, at man bruger en aluminiumfri deodorant eller en deodorant med et minimalt indhold af aluminium.
For at fjerne disse pletter, kan du blande lige dele opvaskemiddel (uden farve) og citronsyre (kan købes i større supermarkeder). Tilsæt lidt koldt vand, påfør blandingen, og lad blandingen sidde på pletten i ca. 20 min.Skyl derefter med koldt vand, og vask skjorten efter vaskeanvisningen, som står på mærket inde i skjorten.
Hvis din skjorte er blevet gullig, anbefaler vi en blanding af citronsyre og soda til at få den hvid igen.
Følg disse fire trin:
1. Fyld 5 liter vand i en balje og tilsæt op til 1/2 dl citronsyre.
2. Lad skjorten ligge i blød i ca. 30 minutter og vrid derefter skjorten godt.
3. Fyld 5 liter vand i baljen og tilsæt 1,5 dl soda. Vent 20-30 minutter.
4. Skyl og vask herefter skjorten ifølge vaskeanvisningen som normalt.
Vi anbefaler normalt ikke brug af renseri pga. den miljømæssige belastning (gælder dog ikke alle renserier).
Hvis nødvendigt, så bed dit renseri om at bruge en let form for pres og om at undgå brug af stivelse.
Undgå især pres af skjortekraven, manchetter og stolpelukningen, da du kan risikere, at knapperne knækker.