Polo stof – alt du skal vide om denne stoftype

Polo stof – alt du skal vide om denne stoftype

Opdateret: Juli 2023

Care & Detail

Piqué? Er det ikke ham fodboldspilleren?

Indrømmet. Piqué er rigtig nok efternavnet på en tidligere spansk fodboldspiller. Men det er også navnet på en alsidig og populær stoftype, der er ideel til brug i poloer og skjorter med fokus på maksimal komfort.

I dette blogpost vil vi gøre dig klogere på, hvad der adskiller piqué fra andre stoftyper samt, hvad dets konkrete fordele er for dig, som enten overvejer eller allerede går i vores kortærmede piqué polo eller langærmet piqué skjorte.


Vores nyeste stoftype i det faste sortiment

Men først lige en indflyvning i, hvorfor vi beskæftiger os med dette emne.

I sommeren 2022 introducerede vi The Ambassador Polo. Lanceringen af poloen, som var en længe ventet tilføjelse til vores faste sortiment, skete samtidig med introduktionen af Michael Laudrup som vores nye globale brand ambassadør.

Udviklingen af poloen har været længe undervejs og bliver løbende raffineret generation for generation. Vi har været helt nede i detaljen for at finde den helt rette stoftype, der sikrer dig en tidløs polo, der holder sæson efter sæson.

Af erfaring ved vi, at det kan tage lang tid at lave noget, der fremstår simpelt. Men vi mener, at vi er kommet frem til et resultat, hvor vi sikrer dig et formelt og klassisk udtryk, samtidig med, at du oplever komforten, som du kender fra dine t-shirts.

Resultatet blev The Ambassador Polo, som vi i efteråret 2022 også introducerede i en langærmet skjortevariant kaldet The Ambassador. Naturligvis med alle de samme fordele.

En ny form for fleksibilitet og komfort, som du med garanti aldrig har prøvet lignende før i en BARONS skjorte – skjorten du vælger en søndag morgen.

Og så er det tilbage til indledningen omkring, hvad piqué er og hvilke fordele denne stoftype har for dig.


Hvad er piqué polo stof?

Piqué stof er en striktype, der er kendt for sin unikke tekstur og holdbarhed. Det er, typisk, lavet af bomuldsgarn, der er strikket i et specifikt mønster, der giver stoffet en karakteristisk, rillet overflade.

 


Fordelene for dig er mange…

Piqué er ofte anvendt til at lave poloer og casual skjorter, da det er åndbart og komfortabelt, hvilket gør det velegnet til diverse fritidsaktiviteter. I modsætning til vævet stof, så er pique strikket, hvilket sikrer dig en masse stretch, uden at der tilføjes syntetiske plastikfibre.

Stoffet er slidstærkt og tåler mange vaske, når du vasker det korrekt. Dette skyldes særligt de ekstra lange bomuldsfibre, som vi anvender til stoffet i vores polo.

Når det gælder bomuld, er det utroligt enkelt. Jo længere fibre, desto længere holder den. Jo længere fibre, jo mere komfortabel er den at have på. Jo længere fibre, jo mindre krøller den efter vask. Derfor anvender vi kun 100% certificeret økologisk bomuld med lange bomuldsfibre (såkaldt “long staple” bomuld) i vores The Ambassador Polo og langærmede skjorte.

Den økologiske bomuld, som vi bruger i The Ambassador serien, dyrkes langs det Ægæiske hav i det sydvestlige Tyrkiet. Vi bruger udelukkende økologisk bomuld. Der er altså ikke tilføjet en procentdel af plastik for at gøre stoffet endnu mere strækbart, som du ellers ofte vil opleve i “performance” tøj.

Det gør vi ikke fordi vi aldrig kunne drømme om at tilføje ikke-nedbrydelige syntetiske fibre såsom elastan, lycra, spandex, polyester el.lign. til vores poloer.

Syntetiske plastikfibre er den nemme, billige og forurenende metode at give dig stretch i dit tøj. Men alle tekstiler, der bliver brugt gentagne gange, vil med tiden tabe noget af sin masse. Det betyder, at dele af tekstilet (mikroplast) ender i miljøet, enten fra vask eller fra kontakt med diverse overflader.

Vi bryder os ikke om mikroplast; derfor vælger vi det naturlige alternativ, selvom det er en smule mere besværligt og omkostningsfyldt.

Og vi er meget sikre på, at du vil opleve, at der er tilpas med stretch i din piqué polo og skjorte fra os.
 

Derfor er piqué polo stof en fast del af vores sortiment

Vi har længe drømt om også at kunne tilbyde flere klassiske og tidløse produkter til dig - også henover de varme sommermåneder.

Selvom vi brugte de første mange år på at fokusere alene på business skjorten, så mener vi nu, at vi har knækket koden til poloen, som vi selv ønsker at gå med hele sommeren. For selvfølgelig skal vi da også kunne give dig muligheden for at se skarp ud på strandbaren eller fortovscaféen, når det er varmt, eller du blot ønsker et mere uformelt look.

Fakta

Fakta om The Ambassador serien

  • Stoffet er produceret i Portugal
  • Poloen kan pt. fås i fire klassiske farver (hvid, navy, sort og lyseblå)
  • OEKO-Tex 100-certificeret
  • Økologisk bomuld med lange fibre
  • Fri for plastikfibre - som altid
  • Finmasket stof, der giver et formelt og klassiske udtryk
  • Alle detaljer er skabt af samme stof for et konsistent udtryk
  • Helt uden logoer