Alle havde mistet troen på ham.
Han var 30 år, havde vundet VM- og EM-medaljer og været i toppen af international rally, men nu fungerede ingenting. I Monte Carlo mistede han et hjul og måtte udgå, i Mexico punkterde han og udgik. Han var gået fra at være en vinder til at tabe gang på gang igennem 2018 og 2019. Selv hans nærmeste som har fulgt ham tæt i alle disse år spurgte ham: «Er det ikke på tide at du trækker dig tilbage, Andreas?
"Jeg begyndte at tvivle på mig selv: «Har jeg mistet den? Er jeg overhovedet i balance?»", fortæller Andreas Mikkelsen
Han sidder omgivet af bildæk og hjulkapsler på et værksted i den norske by Lier. Lugten af gummi og olie fylder næseborene.
"For første gang tvivlede jeg på mig selv. Jeg spekulerede på, om de havde ret, at jeg faktisk var færdig."
Men det var i det øjeblik, at han traf et valg. Han lavede en aftale med sig selv. En aftale, der skulle være afgørende for hans fremtidige retning.
I sit rette element
Køredragten er taget af. Hjelmen er lagt væk. Den Andreas Mikkelsen, der sidder her, i Air Jordans, jeans og hvid skjorte, har ikke et beskyttelsesbur omkring sig, som i den rallybil han plejer at køre. Her er der ingen træner eller kortlæser, som han kan få instrukser fra.
Det er kun Andreas her. Ham, der voksede op i Oslo, som satsede på alpint skiløb og kom på juniorlandsholdet. Ham, der måtte opgive sin skikarriere på grund af dårlige knæ, skiftede til rally og vandt alt, hvad han satte sig for. Ham, der mistede al økonomisk støtte efter finanskrisen og selv måtte arbejde for at skaffe ny finansiering. Ham, der har brækket sine ribben, haft punkteret en lunge og været involveret i en dødsulykke.
Det er kun ham lige her.
Nu er han på sit 17. år i verdenseliten inden for rally. Det har været 17 år med op- og nedture og konstant pres for at præstere. I 17 år har han kæmpet for at være hurtigst over den næste bakketop og i de skarpe sving. Han har elsket hvert sekund. Det at konkurrere og kæmpe for sejren er som et drug for ham. Han har vendt nedture og fiaskoer til sejre og succeser. Han har fået opsagt en kæmpe rallykontrakt, men er endnu en gang vendt tilbage.
Det har betydet større succeser og trofæer end han troede muligt. Og samtidig nedture, som han beskriver som de hårdeste, han har oplevet. Men som også har givet ham en lektie i livet, som han ikke ville have været foruden.
"Jeg har altid været ekstremt positiv. Hvor andre ser problemer, ser jeg muligheder – også når det ser sort ud. Men jeg har set frygten i øjnene og overvundet den", siger han
Den første udfordring
Han stod foran sin første udfordring i en alder af 18. Hans far, der havde sponsoreret hans rallykarriere, havde tabt en masse penge i forbindelse med finanskrisen. Beskeden til Andreas var klar: «Du må opgive den her investering og fokusere på din uddannelse».
Valget var nemt: Han ville satse på rally, men hvordan skulle det finansieres? Hvor skulle han starte? Han kom i kontakt med et hold fra Kongsvinger med den norske betonentreprenør Erik Veiby i spidsen. Sammen med en gruppe investorer, der alle brændte for motorsport, havde Veiby tiltro til Andreas. De skaffede de midler, han havde brug for, omkring 5 millioner NOK per sæson. Som tilbagebetaling skulle Andreas love at gøre alt for at blive verdensmester. Finansieringen blev igangsat, og snart var han tilbage på rallybanen.
Ulykken
Så kom udfordring nummer to. Denne gang var det ikke en udfordring i størrelsesordenen af det norske fjeld Galdhøpiggen, som skulle bestiges. Det var K2, Kilimanjaro og Mount Everest tilsammen.
"Jeg kørte en standardbil, og jeg måtte derfor tage en masse risici for at følge med konkurrenterne. Det var der ulykken skete," siger han.
Det var i efteråret 2009 til det norske løb Rally Larvik. Han startede godt og var i spidsen. Så kom han over en bakketop med 140 kilometer i timen. Asfalten var våd og bilen blev slynget ud af kurs. Bilen kørte af sporet og ramte 10-årige Elise. Hun døde. Mens Andreas forsøgte at samle sig selv og sine tanker omkring, hvad der var sket kom Andreas' kortlæser hen: «Pigens mor vil gerne snakke med dig».
"Jeg forventede, at jeg ville blive slået og råbt af, hvilket jeg havde accepteret. Men da jeg stod ansigt til ansigt med den afdøde piges mor skete der noget helt andet. Hun gav mig først et langt hjertevarmt kram. Derefter havde vi en meget speciel samtale, som jeg aldrig glemmer."
Han holder en pause, inden han fortsætter. Blikket viser tydeligt, at hændelsen stadig sidder i ham.
"Hun havde lige oplevet verdens største sorg, men formåede at vise en ekstrem medmenneskelighed. «Du må aldrig bebrejde dig selv for ulykken», sagde hun. Og jeg måtte love at fortsætte med løbet. Mødet med hende vil altid være et sted i mig. Uden hendes støtte havde jeg ikke været i stand til at fortsætte min karriere."
Han ser op med blanke øjne.
"Siden den dag har jeg altid kørt med pigens navn «Elise» på hjelmen."
Mentalitet
For udenforstående kan det virke simpelt. Du sidder i en bil og prøver at komme først i mål. Hvor krævende kan det være? Andreas kender svaret.
"Rally er en meget mental udmattende sport. Du sidder i tre dage i en bil, hvor det kan være 67 grader varmt. Din krop får tæsk, og du skal klare alting ekstremt hurtigt. Rally er den mest risikable sport på fire hjul, uden den samme sikkerhed omkring banen som for eksempel i Formel 1. Man skal have selvtillid og være selvsikker, når man træffer valg, og det kræver mental styrke."
– Hvordan udvikler man de egenskaber?
"De er bygget op over tid. Hvis jeg kørte galt i starten af min karriere, brugte jeg tre-fire løb på at opbygge min mentale styrke igen, fordi jeg var bange for at gøre det igen. Nu kan jeg køre galt og hurtigt finde tilbage til mit rette spændingsniveau igen. Jeg ved, at det er en del af spillet, og at jeg ikke behøver at være bange."
– Har du lært meget om dig selv i løbet af din karriere?
"Meget. Ikke kun om mine køreegenskaber, men også om, hvem jeg er. Hvad jeg er lavet af. Jeg har fundet ud af, at min ekstreme positivitet er god, fordi jeg altid ser en løsning på et problem."
De rigtige mennesker omkring sig
Så er det godt at have nogen at samarbejde med. For Andreas Mikkelsen er ingen vigtigere end manden ved siden af i bilen: Kortlæseren.
"At have de rigtige mennesker omkring sig er lige så vigtigt som det, man selv laver," siger han med et fast blik.
"Én fejl kan have fatale konsekvenser. Derfor skal vi stole på og have tillid til hinanden. Men vi skal også kunne grine sammen. Hvis der er noget, der er blevet tydeligere for mig de seneste år, så er det, hvor vigtigt det er at have det sjovt på sit arbejde."
Han smiler.
"Nu har jeg fået en ny kortlæser, Torstein Eriksen. Vi er forskellige typer, men supplerer hinanden godt. Selvom jeg er den, der elsker at konkurrere og levere resultater, når det tæller allermest, er han en type, der bare elsker motorsport. «I dag vil det være fedt at køre rally», kan han finde på at sige. Det kan jeg godt lide at høre."
Bare én chance til
Tilbage til 2019. Året, hvor Andreas hørte, at han var færdig som rallykører. Efter to sæsoner med det sydkoreanske bilmærke Hyundai begyndte de mørke tanker at fylde mere og mere.
"I bilerne fra Citroën og Škoda havde jeg passet som fod i hose. Men min kørestil passede ikke ind i en Hyundai. Man bliver for alvor testet, når man møder modgang over længere tid," siger han.
Det var der, at han lavede en aftale med sig selv.
"I stedet for at lade mig selv gå i stykker, tænkte jeg: 'Giv mig bare én chance mere, så skal jeg nok vise dem'. Sæt mig i en ny bil, og så skal I for alvor se mig præstere. Og hvis jeg ikke gør... Så er jeg færdig."
Han skiftede til sit gamle bilmærke Škoda, og rykkede en division ned til WRC2 og begyndte at vinde igen. I 2021 blev han både europa- og verdensmester.
Stol på dig selv
"Hvis andre kan lære noget af mine erfaringer, så må det være: Tro på dig selv. Selvom andre siger, du ikke er god nok, så lad være med at svigte dig selv. Bliv ved med at tro, at du er god nok. Det var afgørende, da jeg var ved at knække i 2019."
– Hvordan finder du den styrke?
"Det er svært, især når dem, der kender dig bedst, er begyndt at tvivle på dig. Men du kender dig selv bedre end nogen andre. Og hvis du stoler nok på dig selv, så kan du vende al modgang til succes... I sidste ende vil sejren også føles langt større"
Nu har han taget ansvaret for sin karriere og er blevet sin egen manager. For ingen vil forhandle på hans vegne eller tale med bilfabrikanterne som ham selv.
"Det kunne jeg aldrig have gjort for 10 år siden, hvor jeg hverken havde erfaringen eller nok viden til at gøre det. Men hvis der er én ting, jeg har lært, så er det, at et godt kendskab til mennesker er essentielt. Da jeg var en del af Hyundai havde jeg en teamleder, der mens jeg stod lige ved siden af ham, sendte min manager sms'er omkring, at han skulle bede mig tage holdtøjet på. Sådan kommunikerer man ikke."
Han smiler og strækker armene, så de fylder godt ud i værkstedet.
"God kommunikation med de mennesker, du arbejder sammen med, er afgørende for succes. Nu har jeg alle de nødvendige værktøjer og ved, hvad der skal til for at blive verdensmester igen. Og jeg kan takke hver og en af de udfordringer, som jeg har stået overfor på vejen."
Det lærte vi af Andreas
-
Stol på dig selv
Ingen kender dig bedre end dig selv.
-
Vær positiv
Se muligheter i udfordringer.
-
God kommunikation
Byg hinanden op og bevar den gode tone med dem, du arbejder med. Det gør alle lidt bedre.
Fotograf: Nikolaj Schwaner
Journalist: Lasse Lønnebotn
MAN IN THE SHIRT ”Æren tilkommer manden, som reelt er i arenaen, hvis ansigt skæmmes af støv og sved og blod” - citat Theodore Roosevelt i Paris, 1910. I portrætserien ”Man in the Shirt” møder BARONS personer med det til fælles, at de har sat sig selv i spil og på spil. Hvor finder de mod? Hvad er det vigtigste de har lært på vejen? Og hvad kan vi andre lære af dem?