Din kontorstol kan ikke køre 300 km. i timen. Der er formentlig også mere end 20 stillinger i verden, du ville betegne som drømmejob. Alligevel kan du med sikkerhed finde inspiration i de tanker, racerkøreren Kevin Magnussen har gjort sig i løbet af sin karriere. Tanker om at sætte mål, samarbejde med sit team og at kunne præstere under maksimalt pres. Barons har mødt ham i København til en snak om netop det.
Kevin Magnussen tager imod med sin otte måneder gamle datter på armen. Han er lige blevet far, er flyttet til Danmark og har sluppet en 20-årig målsætning om at blive verdensmester i Formel 1. På et tidspunkt siger han, at han nærmest betragter 2020 som et sabbatår. Hvis det er rigtigt, er det et sabbatår i en meget målrettet 28-årigs liv.
Kevin Magnussen torpederer hurtigt alle teorier om, at succes kræver, at man sætter sig høje, men realistiske mål.
Målet er at være bedst
“For mig er målsætninger ligegyldige. Der kan kun være én overordnet målsætning, og det er at være den bedste, at vinde. Mit overordnede mål har altid været at blive verdensmester i Formel 1. Du kommer ikke særligt langt, hvis du er tilfreds med andet end det bedste i sport,” siger Kevin Magnussen roligt og som det naturligste i verden, når man spørger til hans mål som racerkører.
Som de fleste vil vide, er det en målsætning, som han ikke har nået. I syv år, fra 2014 kørte han Formel 1 for McLaren, Renault og Haas. I 2020 forlod han sporten, og han kommer næppe tilbage.
“Det har været hårdt. Det lå så dybt i mig, at, det at blive verdensmester, var mit mål. At komme i Formel 1 var ikke i sig selv en succes for mig. Jeg tror bare, at det at holde fast i mit overordnede mål om at blive verdensmester, har drevet mig til overhovedet at komme i Formel 1. Men man er også nødt til, når man har valgt at stoppe med det, at sige, jeg har gjort det bedste, jeg kan. Man er nødt til at kigge tilbage på det og se, om man ikke kan være tilfreds alligevel,” siger Kevin Magnussen.
Han fortæller da også om nogle af de oplevelser i Formel 1, som han nu kan huske tilbage på med glæde. Blandt andet det første løb i Melbourne, hvor han sluttede som nr. 3, og blev nr. 2 efter en diskvalifikation. Han dvæler bare ikke meget ved de oplevelser – han ser fremad. Den nye målsætning er at vinde 24-timers løbet Le Mans sammen med det Peugeot-team, han skal køre for næste år.
Uofficiel leder
Racerløb kan se ensomt ud. Én kører bag rattet. Der er imidlertid flere hundrede ansatte på et professionelt motorsports-team, som arbejder på at få bilen til at køre optimalt. Virkeligheden for en racerkører er da også, at han er helt afhængig af teamet og bilen.
“Bilen har en stor del af ansvaret for performance. Det element er der alle steder i motorsport, også selvom bilerne er de samme. Der vil altid være mulighed for at sætte bilen op på forskellige måder,” siger han.
Derfor er det, ifølge Kevin Magnussen, vigtigt at skabe en kultur på teamet, hvor ingeniørerne ikke er bange for at sige deres mening og afprøve gode ideer.
“Som kører har du en indirekte lederrolle. Du kan gøre en kæmpeforskel i at motivere teamet, for du er ham, der sidder med ansvaret for det endelige resultat. Hvis du hænger med mulen og synes, det er noget lort – og viser det, så smitter det af på teamet, og så mister de også troen på det. Hvis der er en stakkels ingeniør, der har lavet en fejl, og du går direkte til ham foran alle de andre og giver ham en røvfuld, så kan det være, at de andre ingeniører tænker; jeg skal lige passe på med det, jeg har gang i. Så skaber du frygt i teamet,” siger Kevin Magnussen.
Han bruger da heller ikke meget tid på at give bilen eller ingeniørerne skylden for manglende resultater.
“Man skal være selvkritisk nok til at sige: Det kan godt være, at det er den måde, jeg kører på, der skaber problemet. Skal vi prøve at løse det via bilens set-up og design, eller skulle jeg bare tilpasse mig. Der er det en god idé at være ærlig overfor sig selv, for hvis det skal fixes på det menneskelige punkt, så tager det fokus væk fra at udvikle bilen,” siger han.
Ikke ingeniør
På selve løbsdagen er det køreren, der er chefen. Det er ikke muligt at lave fundamentale ændringer af bilen, så køreren, mekanikeren og ingeniørerne arbejder på at få den helt rette balance i bilen, den balance, som passer køreren bedst. Det er en dans mellem de store mængder data, som sensorer på bilen opsamler og Kevin Magnussens fornemmelse for bilen.
“Du har alle de her folk, der sidder med data fra bilen og ser på, hvad der burde performe bedre, ud fra et videnskabeligt synspunkt. Og så har du kørernes fornemmelse - og der skal findes en balance. Det er kørerens mavefornemmelse, der vejer mest. I en løbsweekend handler det meget om, at kørerne har en god fornemmelse med bilen, og at balancen er nogenlunde, hvad han har brug for. Bilen bliver jo forbedret mellem løbene, og det er der, hvor ingeniørerne virkelig skal performe. De skal gå til angreb på de svagheder, der er i bilen og forbedre dem,” siger han.
Efter et løb giver Kevin Magnussen ingeniørerne feedback. Det foregår både systematisk og struktureret.
“Jeg har lister med ting, som sørger for, at jeg får givet feedback på bremserne, bremsepedalen, rattet, grebet på rattet, min sædeposition, bilens evne til at køre over bump. Fra a til z. Jo mere feedback, du kan give, jo nemmere er det for ingeniørerne at gå til sagen. Men det er også vigtigt at fokusere ind på det, der er vigtigst”, siger han om rapportskrivningen efter løbene.
Svært at håndtere pres
De bedste fodboldspillere spiller op mod 50-60 kampe om året og træner stort set hver eneste dag. Sådan er det ikke at være racerkører. I hele Kevin Magnussens karriere er hans sæson blevet afgjort af mellem 10 og 15 løbsweekender med tre testkørsler, en kvalifikation og et løb – og der trænes stort set ikke i bilen imellem de weekender. Der er med andre ord ekstremt pres på, hver eneste gang Kevin Magnussen sætter sig ind i bilen. Et pres, som han ikke altid har været god til at håndtere.
“Hvis jeg fik en dårlig start på et mesterskab, så kunne jeg godt gå alt for hårdt efter sejren og tage for mange chancer. Jeg har villet det så meget, det betød så meget for mig, at når det ikke gik godt, så gik det meget ud over mine nerver og mit humør,” siger han.
I dag har han lært at fokusere ved at fjerne så mange distraktioner som muligt fra sine løbsweekender. Det hjælper ham med at komme i zonen.
“Jeg kan bedst lide bare at fokusere på performance, og så sætter jeg rigtig stor pris på, hvis der er nogen, der kan holde styr på alle de praktiske ting i forhold til, hvornår jeg skal være hvor og hvilke ting, jeg skal huske. Der er mange møder og ting og sager i løbet af en weekend, og hvis jeg skal holde øje med hvad jeg skal, så kommer jeg til at glemme noget af det, og så tager det fokus væk. Jeg føler mig som en diva når jeg siger det, men jeg vil bare gerne kunne være i zonen,” siger han.
Et langt bad
Zonen bruger han til at tænke over alle de små og store ting, som kan gøre en forskel på løbsdagen. Opsætningen af bilen, strategien og hans egen kørsel. Det hele hjælper ham også til at kunne “mærke bilen”, som han kalder det. Kevin Magnussen er godt klar over, at det kan lyde lidt abstrakt, men han sammenligner tilstanden med noget meget almindeligt.
“Jeg forestiller mig, at folk kan relatere til, at de står i badet. Man koncentrerer sig jo ikke om det, man står bare og tænker. Sådan har jeg det meget i en løbsweekend. Jeg føler, det er ét langt bad – det er den zone, jeg snakker om. Det er ikke noget, jeg gør noget for at komme ind i, det er bare noget, der sker, når jeg står på racerbanen,” siger han.
Det fokus skal han næste år bruge sammen med Peugeot-teamet på verdensmesterskaberne i sportsvogn og på at forsøge at vinde Le Mans.
Det lærte vi af Kevin Magnussen
1. Skab tryghed i teamet: Hvis du vil toppræstere, skal alle i teamet turde komme med deres bedste ideer. Det kræver, at man skaber tryghed for, at fejl ikke medfører fyring.
2. Giv struktureret feedback og lad dine dygtige folk selv oversætte det til, hvad der skal gøres.
3. Fjern distraktioner for at komme i zonen, når du skal præstere under pres.
4. Vær ærlig overfor dig selv og led aktivt efter områder, hvor du kan forbedre dig.
Kevin Magnussen: Led efter dine fejl
“Du skal lede efter dine svagheder. I andre sportsgrene er det øvelse, der gør forskellen. Fornemmelsen af en tennisketcher eller en golfkølle. Jeg tror også, at fodbold bliver mere datadrevet, men specielt i motorsport, der er det virkelig datadrevet, og du kan gøre så meget for at finde dine fejl – og det skal man have lyst til. Du kan nemt finde undskyldninger, men der er mange ting, hvor man skal være selvkritisk nok til at sige: Det kan godt være, at det er den måde, jeg kører på, der skaber det her problem.”
Kevin Magnussen i The Founder
MAN IN THE SHIRT ”Æren tilkommer manden, som reelt er i arenaen, hvis ansigt skæmmes af støv og sved og blod” - citat Theodore Roosevelt i Paris, 1910. I portrætserien ”Man in the Shirt” møder BARONS erhvervsfolk med det til fælles, at de har sat sig selv i spil og på spil. Hvor finder de mod? Hvad er det vigtigste de har lært på vejen? Og hvad kan vi andre lære af dem?
