

Skjorter med
mening
BARONS x Red Barnet
Vi ønsker at støtte op om Red Barnets kamp for at forbedre livsvilkårene for børn i udsatte positioner.
Derfor har vi indgået et længerevarende samarbejde med Red Barnet i 24/25.
Første delmål er, at vi indsamler og donerer 100.000 kr.
Løbende iværksætter vi en række initiativer hvor vi, i fælleskab med vores kunder giver vores bidrag til at sikre en bedre nutid og fremtid for børn.

Om Red Barnet
Red Barnet er Danmarks største børnerettighedsorganisation. De er medlem af verdens største uafhængige børnerettighedsorganisation, Save the Children. De arbejder i Danmark og i flere end 116 andre lande, hvor de kæmper for børns rettigheder.
Altid på børnenes side
Red Barnet kæmper for en verden, der respekterer børns rettigheder, og de arbejder for at skabe bæredygtige forbedringer i børn og unges liv. De bekæmper vold, overgreb og mobning, og opbygger trygge fællesskaber for børn og familier i udsatte positioner.
De er der for børn både før, under og efter en krise, og de arbejder politisk for de dårligst stillede børn og skaber debat om børns livsvilkår. Red Barnet står altid på børnenes side. For alle børn har ret til en tryg og god barndom, og alle børn har ret til at blive hørt.
FAQ
Beløbet fra samarbejdet henover 24/25 går ubeskåret til Red Barnet.
Det er Red Barnet, der udvælger, hvilke konkrete projekter som de støtter med pengene.
I deres arbejde I Danmark bekæmper de fattigdom, afsavn, overgreb, mistrivsel og digitale krænkelser. Det gøres gennem indsatser, der hjælper og styrker børn og unge i skolen, i fritiden, i familien og online og ved at tale børns sag over for politikere og beslutningstagere. Sammen med andre organisationer, myndigheder, institutioner, fonde, frivillige og fagpersoner hjælper de hvert år tusindvis af børn overalt i Danmark.
Du kan se eksempler på Red Barnets arbejde her.
Du er naturligvis altid velkommen til at støtte Red Barnets arbejde med en valgfri donation.
Du kan både støtte som privat og/ eller som virksomhed. Følg de to links.