Vilkår og betingelser for BARONS Club
Nedenstående vilkår og betingelser er gældende fra 29. Januar 2026.
Medlemsbetingelser gælder for dit medlemskab af BARONS Club. Ved tilmelding accepterer du disse vilkår, herunder modtagelse af markedsføring og behandling af dine personoplysninger.
1. Generelt om BARONS Club
BARONS Club er et loyalitetsprogram ejet og drevet af: BARONS ApS Bispevej 4A 2400 København NV CVR-nr: 36414553 E-mail: customer@barons.dk
Det er gratis og uforpligtende at være medlem af BARONS Club. Medlemskabet er personligt og kan ikke overdrages til andre. For at blive medlem skal du være fyldt 18 år.
2. Medlemsfordele og BARONS Credits
Som medlem af BARONS Club får du adgang til en række eksklusive fordele, herunder:
- Optjening af Credits: Som medlem af BARONS Club belønnes dine køb med Credits, uanset om du handler online eller i vores butikker*
- Fri Fragt: Som medlem får du altid gratis levering på dine ordrer.
- Pre-access: Du får tidlig adgang til nye produktlanceringer, Limited Editions og collabs.
- Events: Invitationer til eksklusive events hos BARONS eller hos partnere.
*Du kan se de aktuelle satser og regler for dine Credits under punktet 'Optjening og brug af Credits' nedenfor.
3. Optjening og brug af Credits
Credits fungerer som en intern valuta hos BARONS, hvor 1 Credit svarer til 1 DKK.
- Optjeningssatser: * Køb 2 stk.: Optjen 5% af beløbet i Credits.
- Køb 3 stk.: Optjen 10% af beløbet i Credits.
- Køb 4+ stk.: Optjen 15% af beløbet i Credits.
- Brug af Credits: Som medlem bruger du dine Credits direkte ved checkout, så længe du er logget ind. Dine Credits er personlige og kan anvendes på hele vores sortiment, dog undtaget særlige kampagner som Black Friday og Archive.
- Udløb: Dine Credits udløber som udgangspunkt ikke, så længe BARONS Club eksisterer.
- Begrænsninger: Credits kan ikke udbetales til kontanter, overføres til andre profiler eller bruges til køb af gavekort. De kan som udgangspunkt ikke kombineres med andre rabatkoder. De kan heller ikke kombineres med kampagner som Black Friday og Archive.
4. Kommunikation og Markedsføring
Ved indmeldelse i BARONS Club giver du samtykke til, at BARONS må sende dig markedsføring via e-mail og SMS. Dette inkluderer:
- Information om din saldo af Credits.
- Nyheder om kollektioner og produkter.
- Personlige anbefalinger og tilbud baseret på dine tidligere køb.
- Servicemeddelelser vedrørende dit medlemskab.
Du kan til enhver tid afmelde dig markedsføringen via linket i bunden af vores e-mails uden at melde dig ud af klubben.
5. Behandling af personoplysninger
Vi behandler dine personoplysninger for at administrere dit medlemskab og give dig de bedste fordele. Dette inkluderer navn, e-mail, købshistorik og interaktion med vores nyhedsbreve.
Vi passer på dine data og deler dem ikke med tredjemand til deres markedsføringsformål. Du kan læse alt om vores behandling af data i vores [Persondatapolitik].
6. Opsigelse af medlemskab
Du kan til enhver tid melde dig ud af BARONS Club. Dette gøres ved at kontakte kundeservice på customer@barons.dk. Bemærk: Ved udmeldelse bortfalder alle dine optjente Credits øjeblikkeligt og kan ikke genaktiveres eller udbetales.
7. Ændringer af vilkår
BARONS forbeholder sig retten til med 30 dages varsel at ændre vilkårene for BARONS Club eller at lukke programmet. Væsentlige ændringer vil blive kommunikeret via e-mail.