Indkøbskurv

SHOP SLIM FIT SHOP SLIM FIT EXTRA LONG SHOP CONTEMPORARY FIT
← tilbage til bloggen
SÅDAN SPOTTER DU EN KVALITETSSKJORTE

SÅDAN SPOTTER DU EN KVALITETSSKJORTE

September 2019The Details

LÆS HVORFOR NOGLE SKJORTER KOSTER MERE END ANDRE - MEN IKKE ALTID ER BEDRE

 

RÅ BOMULD - EN FARLIG FRISTELSE


Egyptisk bomuld. Et tegn på kvalitet, tænker du måske. Ikke altid.

Vidste du, at omkring 90% af bomuld, der bliver solgt som 'egyptisk', bliver dyrket i Kina? Her refererer ordet 'egyptisk' til bomuldsblomsten, og ikke selve lokationen. Bomuld er en global handelsvare med en meget varierende kvalitet, når det kommer til fiber. En simpel metode til at fastslå bomulds kvalitet, er ved at måle længden på fibrene. Jo længere fibre - jo stærkere, blødere og mere slidstærkt bliver stoffet. Den ypperste kvalitet af bomuld benævnes "ELS", en forkortelse for "Extra Long Staple". Hvis din skjorte ikke er fremstillet af ELS bomuld, så får du ikke den bedste kvalitet - så ved du det!

Eftersom bomuld står for hovedparten af produktionsomkostningerne af en kvalitetsskjorte, er det fristende for nogle brands at spare her, og gå på kompromis med kvaliteten. Alle skjorter ser jo ens ud i butikkerne, eller hvad? Heldigvis viser det sig hurtigt, hvis en skjorte er produceret af en ringe bomuldskvalitet. Skjorten bliver hurtigere slidt og har derfor en kortere levetid. Det betyder, at den billige skjorte ender med at koste dig mere på den lange bane, end den dyrere udgave.

Hos BARONS anvender vi udelukkende bomuld fra vores leverandører i USA, og vi benytter udelukkende ELS bomuld til vores business skjorter. Mere specifikt STeP certificeret US-PIMA ELS bomuld - til bomuldsnørderne derude😊

 

FORDYRENDE MELLEMLED GØR EN FORSKEL


Det er ikke til diskussion. Det er faktisk meget simpelt. Jo flere fordyrende mellemled, jo højere pris skal forbrugeren betale. Når du træder ind i en af de store, flotte butikker på strøget, så ved du, at det er dig, der i sidste ende betaler for huslejen, lageret, medarbejderne osv.. Ofte er der også en agent eller distributør, der sælger produkterne til butikken. Endnu et fordyrende mellemled!

De fleste mennesker forstår godt logikken, men de fleste af os glemmer det også fra tid til anden. Det er jo den magt marketing har. Forstå os ret - vi sætter da også pris på en smuk, fysisk butik med god service og et sortiment af lækre produkter. Men BARONS er et alternativ til kunden, der ikke går op i butikker eller beliggenhed.

Det hele handler om at skabe REEL værdi for pengene. Derfor har vi elimineret alle de dyre mellemled, der definerer den traditionelle modebranche. Resultatet = vi kan fokusere 100% på, at skabe den ultimative skjorte i stedet.

 

DJÆVLEN ER I DETALJEN - DET ER NEMMERE SAGT END GJORT


De fleste inkarnerede skjortekrigere ved godt, at med tiden vil skjorten af dårlig kvalitet afsløre sig selv. Ved at være 100% specialiseret i klassiske skjorter, har vi lært at respektere kunsten i, at producere fantastiske skjorter, i stor skala vel at mærke. Når man arbejder med et fint og delikat materiale, så kan selv den mindste fejl føre til en defekt skjorte.

Mere end 40 yderst specialiserede syersker og medarbejdere gør alle deres del for at sikre, at din skjorte bliver intet mindre end fantastisk. Det kræver en seriøs og detaljeorienteret personlighed, at kunne kontrollere alle de forskellige dele af produktionsprocessen. Heldigvis er vi ret nørdede, så vi kan godt lide at dykke ned i emner som rå bomuld, garnkombinationer og tekstilbehandling.

Fokus på detaljer øger prisen en smule, men detaljerne er også nøglen til at skabe de bedste skjorteegenskaber. Skjorter af lav kvalitet vil som regel mangle interlining af ordentlig kvalitet (indvendigt stof), til den ultra skarpe -og holdbare krave og manchet. Bagsiden af knapperne bliver ofte ikke fæstnet med en speciel tråd vha. en patenteret maskine, for at sikre at knappen sidder fast i længere tid. Den har færre syninger for at reducere produktionsomkostningerne, på bekostning af dårligere og mindre elegante syninger. Social ansvarlig produktion og en skjorte fri fra skadelige kemikalier, er heller ikke givet. Dette og meget, meget mere…

 

DET MERE LANGHÅREDE - OG DIT HELBRED SELVFØLGELIG


Oeko-Tex 100. Det lyder ikke særlig sexet, vel? Men har du tænkt over, hvor meget af dit liv, du egentlig tilbringer i din skjorte? Måske har du endda en på lige nu. Hvis du er en hardcore skjortekriger, tilbringer du mere end en tredjedel af dit liv i en skjorte. Det er godt nok mange timer!>

Derfor har det rent faktisk stor betydning, om din skjorte er certificeret og fri for kemikalier. Vær opmærksom på, at hvis dit nuværende skjortebrand ikke fortæller dig om dette, så er den højst sandsynligt IKKE fri for potentielt skadelige kemikalier.

Hos BARONS arbejder vi udelukkende med tekstiler, der er fri for person- og miljøskadelige kemikalier og vi bruger udelukkende den strikse OEKO-TEX 100® standard


Læs mere om detaljerne bag en BARONS skjorte her

FØLG VORES MISSION

Vi sender emails på samme måde, som vi skaber skjorter. Fokus på indhold, kun det essentielle og altid værd at bruge tid på. Det er et løfte!

Vi kvitterer med 100 kr. rabat på din første skjorte 

(rabatkode sendes pr. e-mail )

Hello You!

translation missing: da.layout.homepage.mailing_list_text

Choose Your Location

SELECT COUNTRY

  • Danmark (DKK)
  • EU (EUR)