Din indkøbskurv (0)
Andre skjorter
Andre skjorter i din størrelse

Vi kender allerede din størrelse – Så her kan du hurtigt tilføje vores andre modeller, i samme størrelse

Accepter vores handelsbetingelser

For at du kan færdiggøre dit køb, skal du først lige acceptere vores handelsbetingelser

Jeg accepterer Afvis
← tilbage til bloggen
Med Joachim bag om skjorten…

Med Joachim bag om skjorten…

January 2020The Details

”Vi er først lykkedes den dag du ikke behøver stryge din skjorte før arbejde, og hvor du ikke har lyst til at skifte til en t-shirt, når du kommer hjem igen."

- Joachim Latocha, Founder

Sådan har jeg hele tiden tænkt BARONS, og derfor er vi hele tiden i gang med at raffinere detaljerne omkring vores skjorter. Du behøver ikke vide en masse om bomuld, syninger og produktionsprocesser for at kunne nyde en Consultant eller en CEO. Er du alligevel interesseret i processen – så følg med her.

Hvide skjorter er nemlig et af de sværeste tøjprodukter at fremstille. Alt ses på en hvid skjorte. Krøller, en skæv syning eller en plet. Det skriger alt sammen til himlen på en hvid skjorte, og hvis du – ligesom os – går i skjorte hver dag, ved du det godt.

BARONS The Founder hvid skjorte

Vi brugte to år på at flyve rundt i verden, tale med folk i branchen og udvikle den første BARONS skjorte. Det kan lyde helt vildt at bruge to år på at udvikle en skjorte i en branche, som er kendt for at skifte farver og pasform fire gange om året.

Men, som du sikkert allerede ved, er vi fuldstændig ligeglade med mode. Vi har nogle få klassiske skjorter, som du kan købe år efter år. Til gengæld arbejder vi hele tiden på at optimere de små ting, der gør, at skjorten konstant bliver lidt bedre, holder sig endnu skarpere og er nemmere at stryge.

BARONS close up colar

Fra bomuldsmarken til skjortekrigeren


Selvom vi altså brugte to år på at udvikle den første skjorte, bruger jeg stadig en stor del af min tid sammen med stofproducenter, systuer og eksperter i efterbehandling. For BARONS handler det nemlig hele tiden om at gøre skjorten en lille smule mere perfekt.

Det hele starter på bomuldsmarken. Bomuld er ikke bare bomuld, og der er stor forskel på kvaliteten. Hos Barons anvender vi kun amerikansk PIMA ELS bomuld. ELS betyder, at fibrene i bomulden er ekstra lange. Det giver en bomuld, som er mere holdbar, og som føles lettere. PIMA ELS repræsenterer det bedste 3 % af verdens bomuld.

Jeg kan simpelthen ikke forestille mig andet, end at bruge den bedste bomuld til vores skjorter. Det er hele fundamentet. Når du får en skjorte på, som efter en time føles helt forfærdelig – så er det fordi, at det er dårlig bomuld.
Bomulden er første skridt. Det næste er stoffet, og vi har lagt flere år i at udvikle og tilpasse det helt perfekte stof. Vi producerer nemlig skjorterne med eget signaturstof.

Sammenligner stof i regneark


Jeg kan stadig bruge timer på at sammenligne stofkvaliteter for at finde små forbedringsmuligheder. Min tid som konsulent i Deloitte fornægter sig ikke. Jeg har 100-vis af regneark, hvor jeg kan analysere, om vi med en lille ændring kan gøre stoffet mere holdbart eller nemmere at stryge. Det er fordelen ved ikke at skulle tænke på næste års farve - vi kan bruge energien på den slags overvejelser. Vores kunder er heldigvis heller ikke interesserede i, at vi bruger tid på at lave en pink skjorte med grønne elefanter som motiv.

I det hele taget er udgangspunktet for videreudviklingen af skjorterne i BARONS de mennesker, som bruger deres skjorte hver dag.


Hilsen,
Joachim Loatoca
Founder

BARONS the Founder

FØLG VORES MISSION

Vi sender emails på samme måde, som vi skaber skjorter: Fokus på indhold, kun det essentielle og altid værd at bruge tid på. Det er et løfte.

Vi kvitterer med 10 % rabat på din første ordre (kode sendes pr. mail)

Hello You!

translation missing: da.layout.homepage.mailing_list_text

Choose Your Location

SELECT COUNTRY

  • Danmark (DKK)
  • EU (EUR)